Amerikanerne opfandt luftstrålevæve i 1914, Tjekkoslovakiet producerede de første kommercielle luftstrålevæve i 1950, og luftstrålevæve begyndte at blive brugt i industriel produktion i 1970'erne. Tidlige luftstrålevæv var i stand til at producere kun smalle stoffer. Vævens hastighed var lav, og stoffets kvalitet var dårlig, hvilket kun producerede et almindeligt, simpelt, almindeligt almindeligt stof. Hastigheden, det automatiske overvågningsniveau, produktkvaliteten og fleksibiliteten af moderne nye luftstrålevæve er alle blevet væsentligt forbedret og er blevet de hurtigst voksende modeller i skytteløse væve. På nuværende tidspunkt har avancerede udenlandske luftstrålevæve vedtaget et stort antal avancerede teknologier, især elektroniske og mikroelektroniske teknologier, der i høj grad har forbedret ydeevnen til luftstrålevæv under forudsætning af at sikre produktkvaliteten.
